Wine & Dine med Cold Hand Winery

  • Doverodde
  • 4 timer

Torsdag den 5. november 2026 kl. 18.00

Kom med til en aften i dansk vins tegn, når vi får besøg af Cold Hand Winery fra Randers til en særlig Wine & Dine på Centralen.

Cold Hand Winery har gjort sig bemærket med deres danske frugtvine og arbejder med nogle af de råvarer, vores klima er allerbedst til – blandt andet æbler, kirsebær, solbær og blommer.

Denne aften får vi besøg af Astrid Lind Kahr, som tager os med ind i historien om Cold Hand Winery, menneskene bag og arbejdet med at skabe vin på danske råvarer.

6 serveringer fra Centralens køkken I køkkenet sammensætter vi 6 serveringer, hvor sæsonens råvarer og Cold Hands vine får lov at mødes omkring bordet.

Undervejs smager vi et udvalg af Cold Hand Winerys vine, mens Astrid fortæller om vinene, råvarerne og tankerne bag. En aften for dig, der er nysgerrig på, hvad der sker, når dansk vin og mad får lov at spille sammen.

Aftenens menu Snack/starter: Endive (julesalat), røget hvid fisk, estragoncreme og pyntegrønt Grønkålssuppe: Confiteret æggeblomme, rugbrødscroutoner, pistacienød og græskarkerner Minitærter: Krabbe, kastanje og kaviar Sprød gris: Rosenkål og citronsyrnet fløde Kylling: Syltede og stegte græskar, Vesterhavsost og urter Øllebrød: Æblekompot, vaniljecreme og honningristede nødder

Vi glæder os til en aften med godt håndværk, danske råvarer, vin i glassene og historierne om dem, der skaber det. Velkommen til bords. 

Dette er inkluderet

6 serveringer inkl. vinsmagning med Cold Hand Winery.

Praktisk information

  • Efter middagen er der mulighed for at købe udvalgte vine fra Cold Hand Winery med hjem.
  • Hunde er ikke tilladt i restauranten – med mindre der er tale om en førerhund.
  • Handicapvenlig.
  • Spørgsmål: info@centralenthy.dk / 92 99 16 00 (telefontid 9:30–11:00).

Placering

Lille Fjordstræde 7, 7760 Doverodde

Kommende datoer

  1. Book denne dato

    tors. den 5. november 2026

    18.00 – 22.00

    Lille Fjordstræde 7, 7760 Doverodde

Se alle datoer

Centralen Thy

Et sted skabt afforbindelser

I Doverodde lå der engang en telefoncentral. Et sted, hvor mennesker søgte forbindelse til hinanden og til verden udenfor. Den historie blev begyndelsen på navnetCentralen.

I dag handler forbindelserne om noget andet.

Om mennesker…

Leder du efter et skræddersyet event?

Vi kan arrangere skræddersyede events for større grupper, f.eks. virksomheder eller vennekredse. Efterlad dine oplysninger, så vender vi tilbage til dig hurtigst muligt.

Anmod om event

Fra 800 kr.Book nu